Conjugation of efterleve
to comply, observe, abide by (rules, demands etc.) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | efterleve |
Præsens
| jeg | efterlever |
| du | efterlever |
| han / hun / den / det | efterlever |
| vi | efterlever |
| I | efterlever |
| de | efterlever |
Præteritum
| jeg | efterlevede |
| du | efterlevede |
| han / hun / den / det | efterlevede |
| vi | efterlevede |
| I | efterlevede |
| de | efterlevede |
Perfektum
| — | har efterlevet |
Imperativ
| — | efterlev |
Perfektum participium
| — | efterlevet |
Præsens participium
| — | efterlevende |
Passiv
Infinitiv
| — | efterleves |
Præsens
| jeg | efterleves |
| du | efterleves |
| han / hun / den / det | efterleves |
| vi | efterleves |
| I | efterleves |
| de | efterleves |
Præteritum
| jeg | efterlevedes |
| du | efterlevedes |
| han / hun / den / det | efterlevedes |
| vi | efterlevedes |
| I | efterlevedes |
| de | efterlevedes |