Conjugation of efterfølge
to comply, observe, abide by Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | efterfølge |
Præsens
| jeg | efterfølger |
| du | efterfølger |
| han / hun / den / det | efterfølger |
| vi | efterfølger |
| I | efterfølger |
| de | efterfølger |
Præteritum
| jeg | efterfulgte |
| du | efterfulgte |
| han / hun / den / det | efterfulgte |
| vi | efterfulgte |
| I | efterfulgte |
| de | efterfulgte |
Perfektum
| — | har efterfulgt |
Imperativ
| — | efterfølg |
Perfektum participium
| — | efterfulgt |
Præsens participium
| — | efterfølgende |
Passiv
Infinitiv
| — | efterfølges |
Præsens
| jeg | efterfølges |
| du | efterfølges |
| han / hun / den / det | efterfølges |
| vi | efterfølges |
| I | efterfølges |
| de | efterfølges |
Præteritum
| jeg | efterfulgtes |
| du | efterfulgtes |
| han / hun / den / det | efterfulgtes |
| vi | efterfulgtes |
| I | efterfulgtes |
| de | efterfulgtes |