Conjugation of dissekere
[disəˈkeˀʌ]to dissect, cut open (organs etc. for research) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | dissekere |
Præsens
| jeg | dissekerer |
| du | dissekerer |
| han / hun / den / det | dissekerer |
| vi | dissekerer |
| I | dissekerer |
| de | dissekerer |
Præteritum
| jeg | dissekerede |
| du | dissekerede |
| han / hun / den / det | dissekerede |
| vi | dissekerede |
| I | dissekerede |
| de | dissekerede |
Perfektum
| — | har dissekeret |
Imperativ
| — | disseker |
Perfektum participium
| — | dissekeret |
Præsens participium
| — | dissekerende |
Passiv
Infinitiv
| — | dissekeres |
Præsens
| jeg | dissekeres |
| du | dissekeres |
| han / hun / den / det | dissekeres |
| vi | dissekeres |
| I | dissekeres |
| de | dissekeres |
Præteritum
| jeg | dissekeredes |
| du | dissekeredes |
| han / hun / den / det | dissekeredes |
| vi | dissekeredes |
| I | dissekeredes |
| de | dissekeredes |