Conjugation of diskriminere
to discriminate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | diskriminere |
Præsens
| jeg | diskriminerer |
| du | diskriminerer |
| han / hun / den / det | diskriminerer |
| vi | diskriminerer |
| I | diskriminerer |
| de | diskriminerer |
Præteritum
| jeg | diskriminerede |
| du | diskriminerede |
| han / hun / den / det | diskriminerede |
| vi | diskriminerede |
| I | diskriminerede |
| de | diskriminerede |
Perfektum
| — | har diskrimineret |
Imperativ
| — | diskriminer |
Perfektum participium
| — | diskrimineret |
Præsens participium
| — | diskriminerende |
Passiv
Infinitiv
| — | diskrimineres |
Præsens
| jeg | diskrimineres |
| du | diskrimineres |
| han / hun / den / det | diskrimineres |
| vi | diskrimineres |
| I | diskrimineres |
| de | diskrimineres |
Præteritum
| jeg | diskrimineredes |
| du | diskrimineredes |
| han / hun / den / det | diskrimineredes |
| vi | diskrimineredes |
| I | diskrimineredes |
| de | diskrimineredes |