Aktiv
Infinitiv
| — | demontere |
Præsens
| jeg | demonterer |
| du | demonterer |
| han / hun / den / det | demonterer |
| vi | demonterer |
| I | demonterer |
| de | demonterer |
Præteritum
| jeg | demonterede |
| du | demonterede |
| han / hun / den / det | demonterede |
| vi | demonterede |
| I | demonterede |
| de | demonterede |
Perfektum
| — | har demonteret |
Imperativ
| — | demonter |
Perfektum participium
| — | demonteret |
Præsens participium
| — | demonterende |
Passiv
Infinitiv
| — | demonteres |
Præsens
| jeg | demonteres |
| du | demonteres |
| han / hun / den / det | demonteres |
| vi | demonteres |
| I | demonteres |
| de | demonteres |
Præteritum
| jeg | demonteredes |
| du | demonteredes |
| han / hun / den / det | demonteredes |
| vi | demonteredes |
| I | demonteredes |
| de | demonteredes |