Conjugation of dekantere
to decant Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at dekantere |
Præsens
| jeg | dekanterer |
| du | dekanterer |
| han / hun / den / det | dekanterer |
| vi | dekanterer |
| I | dekanterer |
| de | dekanterer |
Præteritum
| jeg | dekanterede |
| du | dekanterede |
| han / hun / den / det | dekanterede |
| vi | dekanterede |
| I | dekanterede |
| de | dekanterede |
Perfektum
| — | har er |
Imperativ
| — | dekanter |