Conjugation of deklarere
to declare (something) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | deklarere |
Præsens
| jeg | deklarerer |
| du | deklarerer |
| han / hun / den / det | deklarerer |
| vi | deklarerer |
| I | deklarerer |
| de | deklarerer |
Præteritum
| jeg | deklarerede |
| du | deklarerede |
| han / hun / den / det | deklarerede |
| vi | deklarerede |
| I | deklarerede |
| de | deklarerede |
Perfektum
| — | har deklareret |
Imperativ
| — | deklarer |
Perfektum participium
| — | deklareret |
Præsens participium
| — | deklarerende |
Passiv
Infinitiv
| — | deklareres |
Præsens
| jeg | deklareres |
| du | deklareres |
| han / hun / den / det | deklareres |
| vi | deklareres |
| I | deklareres |
| de | deklareres |
Præteritum
| jeg | deklareredes |
| du | deklareredes |
| han / hun / den / det | deklareredes |
| vi | deklareredes |
| I | deklareredes |
| de | deklareredes |