Conjugation of delegere
delegate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | delegere |
Præsens
| jeg | delegerer |
| du | delegerer |
| han / hun / den / det | delegerer |
| vi | delegerer |
| I | delegerer |
| de | delegerer |
Præteritum
| jeg | delegerede |
| du | delegerede |
| han / hun / den / det | delegerede |
| vi | delegerede |
| I | delegerede |
| de | delegerede |
Perfektum
| — | har delegeret |
Imperativ
| — | deleger |
Perfektum participium
| — | delegeret |
Præsens participium
| — | delegerende |
Passiv
Infinitiv
| — | delegeres |
Præsens
| jeg | delegeres |
| du | delegeres |
| han / hun / den / det | delegeres |
| vi | delegeres |
| I | delegeres |
| de | delegeres |
Præteritum
| jeg | delegeredes |
| du | delegeredes |
| han / hun / den / det | delegeredes |
| vi | delegeredes |
| I | delegeredes |
| de | delegeredes |