Conjugation of demilitarisere
to demilitarize Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | demilitarisere |
Præsens
| jeg | demilitariserer |
| du | demilitariserer |
| han / hun / den / det | demilitariserer |
| vi | demilitariserer |
| I | demilitariserer |
| de | demilitariserer |
Præteritum
| jeg | demilitariserede |
| du | demilitariserede |
| han / hun / den / det | demilitariserede |
| vi | demilitariserede |
| I | demilitariserede |
| de | demilitariserede |
Perfektum
| — | har demilitariseret |
Imperativ
| — | demilitariser |
Perfektum participium
| — | demilitariseret |
Præsens participium
| — | demilitariserende |
Passiv
Infinitiv
| — | demilitariseres |
Præsens
| jeg | demilitariseres |
| du | demilitariseres |
| han / hun / den / det | demilitariseres |
| vi | demilitariseres |
| I | demilitariseres |
| de | demilitariseres |
Præteritum
| jeg | demilitariseredes |
| du | demilitariseredes |
| han / hun / den / det | demilitariseredes |
| vi | demilitariseredes |
| I | demilitariseredes |
| de | demilitariseredes |