Conjugation of degenerere
to degenerate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | degenerere |
Præsens
| jeg | degenererer |
| du | degenererer |
| han / hun / den / det | degenererer |
| vi | degenererer |
| I | degenererer |
| de | degenererer |
Præteritum
| jeg | degenererede |
| du | degenererede |
| han / hun / den / det | degenererede |
| vi | degenererede |
| I | degenererede |
| de | degenererede |
Perfektum
| — | har degenereret |
Imperativ
| — | degenerer |
Perfektum participium
| — | degenereret |
Præsens participium
| — | degenererende |
Passiv
Infinitiv
| — | degenereres |
Præsens
| jeg | degenereres |
| du | degenereres |
| han / hun / den / det | degenereres |
| vi | degenereres |
| I | degenereres |
| de | degenereres |
Præteritum
| jeg | degenereredes |
| du | degenereredes |
| han / hun / den / det | degenereredes |
| vi | degenereredes |
| I | degenereredes |
| de | degenereredes |