Conjugation of decimere
to decimate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | decimere |
Præsens
| jeg | decimerer |
| du | decimerer |
| han / hun / den / det | decimerer |
| vi | decimerer |
| I | decimerer |
| de | decimerer |
Præteritum
| jeg | decimerede |
| du | decimerede |
| han / hun / den / det | decimerede |
| vi | decimerede |
| I | decimerede |
| de | decimerede |
Perfektum
| — | har decimeret |
Imperativ
| — | decimer |
Perfektum participium
| — | decimeret |
Præsens participium
| — | decimeren |
Passiv
Infinitiv
| — | decimeres |
Præsens
| jeg | decimeres |
| du | decimeres |
| han / hun / den / det | decimeres |
| vi | decimeres |
| I | decimeres |
| de | decimeres |
Præteritum
| jeg | decimeredes |
| du | decimeredes |
| han / hun / den / det | decimeredes |
| vi | decimeredes |
| I | decimeredes |
| de | decimeredes |