Conjugation of dæmre
[ˈdɛmʁʌ]to (slowly) become understandable, comprehensible Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | dæmre |
Præsens
| jeg | dæmre |
| du | dæmre |
| han / hun / den / det | dæmre |
| vi | dæmre |
| I | dæmre |
| de | dæmre |
Præteritum
| jeg | dæmrede |
| du | dæmrede |
| han / hun / den / det | dæmrede |
| vi | dæmrede |
| I | dæmrede |
| de | dæmrede |
Perfektum
| — | har dæmret |
Imperativ
| — | dæmr |
Perfektum participium
| — | dæmret |
Præsens participium
| — | dæmrende |
Passiv
Infinitiv
| — | dæmres |
Præsens
| jeg | dæmres |
| du | dæmres |
| han / hun / den / det | dæmres |
| vi | dæmres |
| I | dæmres |
| de | dæmres |
Præteritum
| jeg | dæmredes |
| du | dæmredes |
| han / hun / den / det | dæmredes |
| vi | dæmredes |
| I | dæmredes |
| de | dæmredes |