Conjugation of dæmonisere
to daemonise (UK) / demonize (US) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | dæmonisere |
Præsens
| jeg | dæmoniserer |
| du | dæmoniserer |
| han / hun / den / det | dæmoniserer |
| vi | dæmoniserer |
| I | dæmoniserer |
| de | dæmoniserer |
Præteritum
| jeg | dæmoniserede |
| du | dæmoniserede |
| han / hun / den / det | dæmoniserede |
| vi | dæmoniserede |
| I | dæmoniserede |
| de | dæmoniserede |
Perfektum
| — | har dæmoniseret |
Imperativ
| — | dæmoniser |
Perfektum participium
| — | dæmoniseret |
Præsens participium
| — | dæmoniserende |
Passiv
Infinitiv
| — | dæmoniseres |
Præsens
| jeg | dæmoniseres |
| du | dæmoniseres |
| han / hun / den / det | dæmoniseres |
| vi | dæmoniseres |
| I | dæmoniseres |
| de | dæmoniseres |
Præteritum
| jeg | dæmoniseredes |
| du | dæmoniseredes |
| han / hun / den / det | dæmoniseredes |
| vi | dæmoniseredes |
| I | dæmoniseredes |
| de | dæmoniseredes |