Conjugation of charmere
[ɕɑˈmeˀɐ]to charm (seduce, entrance or fascinate) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | charmere |
Præsens
| jeg | charmerer |
| du | charmerer |
| han / hun / den / det | charmerer |
| vi | charmerer |
| I | charmerer |
| de | charmerer |
Præteritum
| jeg | charmerede |
| du | charmerede |
| han / hun / den / det | charmerede |
| vi | charmerede |
| I | charmerede |
| de | charmerede |
Perfektum
| — | har charmeret |
Imperativ
| — | charmer |
Perfektum participium
| — | charmeret |
Præsens participium
| — | charmerende |
Passiv
Infinitiv
| — | charmeres |
Præsens
| jeg | charmeres |
| du | charmeres |
| han / hun / den / det | charmeres |
| vi | charmeres |
| I | charmeres |
| de | charmeres |
Præteritum
| jeg | charmeredes |
| du | charmeredes |
| han / hun / den / det | charmeredes |
| vi | charmeredes |
| I | charmeredes |
| de | charmeredes |