Conjugation of chokere
to shock Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | chokere |
Præsens
| jeg | chokerer |
| du | chokerer |
| han / hun / den / det | chokerer |
| vi | chokerer |
| I | chokerer |
| de | chokerer |
Præteritum
| jeg | chokerede |
| du | chokerede |
| han / hun / den / det | chokerede |
| vi | chokerede |
| I | chokerede |
| de | chokerede |
Perfektum
| — | har chokeret |
Imperativ
| — | choker |
Perfektum participium
| — | chokeret |
Præsens participium
| — | chokerende |
Passiv
Infinitiv
| — | chokeres |
Præsens
| jeg | chokeres |
| du | chokeres |
| han / hun / den / det | chokeres |
| vi | chokeres |
| I | chokeres |
| de | chokeres |
Præteritum
| jeg | chokeredes |
| du | chokeredes |
| han / hun / den / det | chokeredes |
| vi | chokeredes |
| I | chokeredes |
| de | chokeredes |