Conjugation of blære
to blister (used with adverb op) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | blære |
Præsens
| jeg | blærer |
| du | blærer |
| han / hun / den / det | blærer |
| vi | blærer |
| I | blærer |
| de | blærer |
Præteritum
| jeg | blærede |
| du | blærede |
| han / hun / den / det | blærede |
| vi | blærede |
| I | blærede |
| de | blærede |
Perfektum
| — | har blæret |
Imperativ
| — | blær |
Perfektum participium
| — | blæret |
Præsens participium
| — | blærende |
Passiv
Infinitiv
| — | blæres |
Præsens
| jeg | blæres |
| du | blæres |
| han / hun / den / det | blæres |
| vi | blæres |
| I | blæres |
| de | blæres |
Præteritum
| jeg | blæredes |
| du | blæredes |
| han / hun / den / det | blæredes |
| vi | blæredes |
| I | blæredes |
| de | blæredes |