Conjugation of blegne
pale, blanch Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at blegne |
Præsens
| jeg | blegner |
| du | blegner |
| han / hun / den / det | blegner |
| vi | blegner |
| I | blegner |
| de | blegner |
Præteritum
| jeg | blegnede |
| du | blegnede |
| han / hun / den / det | blegnede |
| vi | blegnede |
| I | blegnede |
| de | blegnede |
Perfektum
| — | har blegnet |
Imperativ
| — | blegn |