Conjugation of blege
to bleach Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | blege |
Præsens
| jeg | bleger |
| du | bleger |
| han / hun / den / det | bleger |
| vi | bleger |
| I | bleger |
| de | bleger |
Præteritum
| jeg | blegede |
| du | blegede |
| han / hun / den / det | blegede |
| vi | blegede |
| I | blegede |
| de | blegede |
Perfektum
| — | har bleget |
Imperativ
| — | bleg |
Perfektum participium
| — | bleget |
Præsens participium
| — | blegende |
Passiv
Infinitiv
| — | bleges |
Præsens
| jeg | bleges |
| du | bleges |
| han / hun / den / det | bleges |
| vi | bleges |
| I | bleges |
| de | bleges |
Præteritum
| jeg | blegedes |
| du | blegedes |
| han / hun / den / det | blegedes |
| vi | blegedes |
| I | blegedes |
| de | blegedes |