Conjugation of bevare
preserve, protect Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | bevare |
Præsens
| jeg | bevarer |
| du | bevarer |
| han / hun / den / det | bevarer |
| vi | bevarer |
| I | bevarer |
| de | bevarer |
Præteritum
| jeg | bevarede |
| du | bevarede |
| han / hun / den / det | bevarede |
| vi | bevarede |
| I | bevarede |
| de | bevarede |
Perfektum
| — | har bevaret |
Imperativ
| — | bevar |
Perfektum participium
| — | bevaret |
Præsens participium
| — | bevarende |
Passiv
Infinitiv
| — | bevares |
Præsens
| jeg | bevares |
| du | bevares |
| han / hun / den / det | bevares |
| vi | bevares |
| I | bevares |
| de | bevares |
Præteritum
| jeg | bevaredes |
| du | bevaredes |
| han / hun / den / det | bevaredes |
| vi | bevaredes |
| I | bevaredes |
| de | bevaredes |