Conjugation of bevirke
to result in, lead to, bring about, cause Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | bevirke |
Præsens
| jeg | bevirker |
| du | bevirker |
| han / hun / den / det | bevirker |
| vi | bevirker |
| I | bevirker |
| de | bevirker |
Præteritum
| jeg | bevirkede |
| du | bevirkede |
| han / hun / den / det | bevirkede |
| vi | bevirkede |
| I | bevirkede |
| de | bevirkede |
Perfektum
| — | har bevirket |
Imperativ
| — | bevirk |
Perfektum participium
| — | bevirket |
Præsens participium
| — | bevirkende |
Passiv
Infinitiv
| — | bevirkes |
Præsens
| jeg | bevirkes |
| du | bevirkes |
| han / hun / den / det | bevirkes |
| vi | bevirkes |
| I | bevirkes |
| de | bevirkes |
Præteritum
| jeg | bevirkedes |
| du | bevirkedes |
| han / hun / den / det | bevirkedes |
| vi | bevirkedes |
| I | bevirkedes |
| de | bevirkedes |