Conjugation of bespotte
to mock, denigrate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | bespotte |
Præsens
| jeg | bespotter |
| du | bespotter |
| han / hun / den / det | bespotter |
| vi | bespotter |
| I | bespotter |
| de | bespotter |
Præteritum
| jeg | bespottede |
| du | bespottede |
| han / hun / den / det | bespottede |
| vi | bespottede |
| I | bespottede |
| de | bespottede |
Perfektum
| — | har bespottet |
Imperativ
| — | bespot |
Perfektum participium
| — | bespottet |
Præsens participium
| — | bespottende |
Passiv
Infinitiv
| — | bespottes |
Præsens
| jeg | bespottes |
| du | bespottes |
| han / hun / den / det | bespottes |
| vi | bespottes |
| I | bespottes |
| de | bespottes |
Præteritum
| jeg | bespottedes |
| du | bespottedes |
| han / hun / den / det | bespottedes |
| vi | bespottedes |
| I | bespottedes |
| de | bespottedes |