Conjugation of bestemme
[b̥eˈsd̥ɛmˀə]to decide on a topic; to make up one's mind. Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at bestemme |
Præsens
| jeg | bestemmer |
| du | bestemmer |
| han / hun / den / det | bestemmer |
| vi | bestemmer |
| I | bestemmer |
| de | bestemmer |
Præteritum
| jeg | bestemte |
| du | bestemte |
| han / hun / den / det | bestemte |
| vi | bestemte |
| I | bestemte |
| de | bestemte |
Perfektum
| — | har bestemt |
Imperativ
| — | bestem |