Conjugation of bestå
[b̥eˈsd̥ɔˀ]to persist, to endure, to continue to exist Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | bestå |
Præsens
| jeg | består |
| du | består |
| han / hun / den / det | består |
| vi | består |
| I | består |
| de | består |
Præteritum
| jeg | bestod |
| du | bestod |
| han / hun / den / det | bestod |
| vi | bestod |
| I | bestod |
| de | bestod |
Imperativ
| — | bestå |
Perfektum participium
| — | bestået |
Præsens participium
| — | bestående |
Passiv
Infinitiv
| — | bestås |
Præsens
| jeg | bestås |
| du | bestås |
| han / hun / den / det | bestås |
| vi | bestås |
| I | bestås |
| de | bestås |