Conjugation of berejse
to travel to, tour; go on an adventure (often used in a historical context) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | berejse |
Præsens
| jeg | berejser |
| du | berejser |
| han / hun / den / det | berejser |
| vi | berejser |
| I | berejser |
| de | berejser |
Præteritum
| jeg | berejste |
| du | berejste |
| han / hun / den / det | berejste |
| vi | berejste |
| I | berejste |
| de | berejste |
Perfektum
| — | har berejst |
Imperativ
| — | berejs |
Perfektum participium
| — | berejst |
Præsens participium
| — | berejsende |