Conjugation of berømme
to praise, commend Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | berømme |
Præsens
| jeg | berømmer |
| du | berømmer |
| han / hun / den / det | berømmer |
| vi | berømmer |
| I | berømmer |
| de | berømmer |
Præteritum
| jeg | berømmede |
| du | berømmede |
| han / hun / den / det | berømmede |
| vi | berømmede |
| I | berømmede |
| de | berømmede |
Perfektum
| — | har berømmet |
Imperativ
| — | berøm |
Perfektum participium
| — | berømmet |
Præsens participium
| — | berømmende |
Passiv
Infinitiv
| — | berømmes |
Præsens
| jeg | berømmes |
| du | berømmes |
| han / hun / den / det | berømmes |
| vi | berømmes |
| I | berømmes |
| de | berømmes |
Præteritum
| jeg | berømmedes |
| du | berømmedes |
| han / hun / den / det | berømmedes |
| vi | berømmedes |
| I | berømmedes |
| de | berømmedes |