Conjugation of berøve
to deprive Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | berøve |
Præsens
| jeg | berøver |
| du | berøver |
| han / hun / den / det | berøver |
| vi | berøver |
| I | berøver |
| de | berøver |
Præteritum
| jeg | berøvede |
| du | berøvede |
| han / hun / den / det | berøvede |
| vi | berøvede |
| I | berøvede |
| de | berøvede |
Perfektum
| — | har berøvet |
Imperativ
| — | berøv |
Perfektum participium
| — | berøvet |
Præsens participium
| — | berøvende |
Passiv
Infinitiv
| — | berøves |
Præsens
| jeg | berøves |
| du | berøves |
| han / hun / den / det | berøves |
| vi | berøves |
| I | berøves |
| de | berøves |
Præteritum
| jeg | berøvedes |
| du | berøvedes |
| han / hun / den / det | berøvedes |
| vi | berøvedes |
| I | berøvedes |
| de | berøvedes |