Conjugation of berygte
[beˈrøɡdə]to spread (bad) rumours about (someone or something); to gossip Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | berygte |
Præsens
| jeg | berygter |
| du | berygter |
| han / hun / den / det | berygter |
| vi | berygter |
| I | berygter |
| de | berygter |
Præteritum
| jeg | berygtede |
| du | berygtede |
| han / hun / den / det | berygtede |
| vi | berygtede |
| I | berygtede |
| de | berygtede |
Perfektum
| — | har berygtet |
Imperativ
| — | berygt |
Perfektum participium
| — | berygtet |
Præsens participium
| — | berygtende |
Passiv
Infinitiv
| — | berygtes |
Præsens
| jeg | berygtes |
| du | berygtes |
| han / hun / den / det | berygtes |
| vi | berygtes |
| I | berygtes |
| de | berygtes |
Præteritum
| jeg | berygtedes |
| du | berygtedes |
| han / hun / den / det | berygtedes |
| vi | berygtedes |
| I | berygtedes |
| de | berygtedes |