Conjugation of berige
[beˈʁiˀə]to enrich (make richer, especially in an abstract sense) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | berige |
Præsens
| jeg | beriger |
| du | beriger |
| han / hun / den / det | beriger |
| vi | beriger |
| I | beriger |
| de | beriger |
Præteritum
| jeg | berigede |
| du | berigede |
| han / hun / den / det | berigede |
| vi | berigede |
| I | berigede |
| de | berigede |
Perfektum
| — | har beriget |
Imperativ
| — | berig |
Perfektum participium
| — | beriget |
Præsens participium
| — | berigende |
Passiv
Infinitiv
| — | beriges |
Præsens
| jeg | beriges |
| du | beriges |
| han / hun / den / det | beriges |
| vi | beriges |
| I | beriges |
| de | beriges |
Præteritum
| jeg | berigedes |
| du | berigedes |
| han / hun / den / det | berigedes |
| vi | berigedes |
| I | berigedes |
| de | berigedes |