Conjugation of befrugte
to impregnate, to make pregnant Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | befrugte |
Præsens
| jeg | befrugter |
| du | befrugter |
| han / hun / den / det | befrugter |
| vi | befrugter |
| I | befrugter |
| de | befrugter |
Præteritum
| jeg | befrugtede |
| du | befrugtede |
| han / hun / den / det | befrugtede |
| vi | befrugtede |
| I | befrugtede |
| de | befrugtede |
Perfektum
| — | har befrugtet |
Imperativ
| — | befrugt |
Perfektum participium
| — | befrugtet |
Præsens participium
| — | befrugtende |
Passiv
Infinitiv
| — | befrugtes |
Præsens
| jeg | befrugtes |
| du | befrugtes |
| han / hun / den / det | befrugtes |
| vi | befrugtes |
| I | befrugtes |
| de | befrugtes |
Præteritum
| jeg | befrugtedes |
| du | befrugtedes |
| han / hun / den / det | befrugtedes |
| vi | befrugtedes |
| I | befrugtedes |
| de | befrugtedes |