Conjugation of begrænse
to constrain Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | begrænse |
Præsens
| jeg | begrænser |
| du | begrænser |
| han / hun / den / det | begrænser |
| vi | begrænser |
| I | begrænser |
| de | begrænser |
Præteritum
| jeg | begrænsede |
| du | begrænsede |
| han / hun / den / det | begrænsede |
| vi | begrænsede |
| I | begrænsede |
| de | begrænsede |
Perfektum
| — | har begrænset |
Imperativ
| — | begræns |
Perfektum participium
| — | begrænset |
Præsens participium
| — | begrænsende |
Passiv
Infinitiv
| — | begrænses |
Præsens
| jeg | begrænses |
| du | begrænses |
| han / hun / den / det | begrænses |
| vi | begrænses |
| I | begrænses |
| de | begrænses |
Præteritum
| jeg | begrænsedes |
| du | begrænsedes |
| han / hun / den / det | begrænsedes |
| vi | begrænsedes |
| I | begrænsedes |
| de | begrænsedes |