Conjugation of beære
to honour (UK), or honor (US) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | beære |
Præsens
| jeg | beærer |
| du | beærer |
| han / hun / den / det | beærer |
| vi | beærer |
| I | beærer |
| de | beærer |
Præteritum
| jeg | beærede |
| du | beærede |
| han / hun / den / det | beærede |
| vi | beærede |
| I | beærede |
| de | beærede |
Perfektum
| — | har beæret |
Imperativ
| — | beær |
Perfektum participium
| — | beæret |
Præsens participium
| — | beærende |
Passiv
Infinitiv
| — | beæres |
Præsens
| jeg | beæres |
| du | beæres |
| han / hun / den / det | beæres |
| vi | beæres |
| I | beæres |
| de | beæres |
Præteritum
| jeg | beæredes |
| du | beæredes |
| han / hun / den / det | beæredes |
| vi | beæredes |
| I | beæredes |
| de | beæredes |