Conjugation of bebrejde
to reproach (to criticize or rebuke someone) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | bebrejde |
Præsens
| jeg | bebrejder |
| du | bebrejder |
| han / hun / den / det | bebrejder |
| vi | bebrejder |
| I | bebrejder |
| de | bebrejder |
Præteritum
| jeg | bebrejdede |
| du | bebrejdede |
| han / hun / den / det | bebrejdede |
| vi | bebrejdede |
| I | bebrejdede |
| de | bebrejdede |
Perfektum
| — | har bebrejdet |
Imperativ
| — | bebrejd |
Perfektum participium
| — | bebrejdet |
Præsens participium
| — | bebrejdende |
Passiv
Infinitiv
| — | bebrejdes |
Præsens
| jeg | bebrejdes |
| du | bebrejdes |
| han / hun / den / det | bebrejdes |
| vi | bebrejdes |
| I | bebrejdes |
| de | bebrejdes |
Præteritum
| jeg | bebrejdedes |
| du | bebrejdedes |
| han / hun / den / det | bebrejdedes |
| vi | bebrejdedes |
| I | bebrejdedes |
| de | bebrejdedes |