Conjugation of bebo
to inhabit, occupy Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | bebo |
Præsens
| jeg | bebor |
| du | bebor |
| han / hun / den / det | bebor |
| vi | bebor |
| I | bebor |
| de | bebor |
Præteritum
| jeg | beboede |
| du | beboede |
| han / hun / den / det | beboede |
| vi | beboede |
| I | beboede |
| de | beboede |
Perfektum
| — | har beboet |
Imperativ
| — | bebo |
Perfektum participium
| — | beboet |
Passiv
Infinitiv
| — | beboes |
Præsens
| jeg | beboes |
| du | beboes |
| han / hun / den / det | beboes |
| vi | beboes |
| I | beboes |
| de | beboes |
Præteritum
| jeg | beboedes |
| du | beboedes |
| han / hun / den / det | beboedes |
| vi | beboedes |
| I | beboedes |
| de | beboedes |