Conjugation of angive
to accuse, testify against, report Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | angive |
Præsens
| jeg | angiver |
| du | angiver |
| han / hun / den / det | angiver |
| vi | angiver |
| I | angiver |
| de | angiver |
Præteritum
| jeg | angav |
| du | angav |
| han / hun / den / det | angav |
| vi | angav |
| I | angav |
| de | angav |
Imperativ
| — | angiv |
Perfektum participium
| — | angivet |
Præsens participium
| — | angivende |
Passiv
Infinitiv
| — | angives |
Præsens
| jeg | angives |
| du | angives |
| han / hun / den / det | angives |
| vi | angives |
| I | angives |
| de | angives |