Conjugation of anholde
anhɔləarrest (to seize and take into legal custody) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | anholde |
Præsens
| jeg | anholder |
| du | anholder |
| han / hun / den / det | anholder |
| vi | anholder |
| I | anholder |
| de | anholder |
Præteritum
| jeg | anholdt |
| du | anholdt |
| han / hun / den / det | anholdt |
| vi | anholdt |
| I | anholdt |
| de | anholdt |
Perfektum
| — | har anholdt |
Imperativ
| — | anhold |
Perfektum participium
| — | anholdt |
Præsens participium
| — | anholdende |
Passiv
Infinitiv
| — | anholdes |
Præsens
| jeg | anholdes |
| du | anholdes |
| han / hun / den / det | anholdes |
| vi | anholdes |
| I | anholdes |
| de | anholdes |
Præteritum
| jeg | anholdtes |
| du | anholdtes |
| han / hun / den / det | anholdtes |
| vi | anholdtes |
| I | anholdtes |
| de | anholdtes |