Conjugation of animere
[aniˈmeˀʌ]to animate, vivify (give something life) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | animere |
Præsens
| jeg | animerer |
| du | animerer |
| han / hun / den / det | animerer |
| vi | animerer |
| I | animerer |
| de | animerer |
Præteritum
| jeg | animerede |
| du | animerede |
| han / hun / den / det | animerede |
| vi | animerede |
| I | animerede |
| de | animerede |
Perfektum
| — | har animeret |
Imperativ
| — | animer |
Perfektum participium
| — | animeret |
Præsens participium
| — | animerende |
Passiv
Infinitiv
| — | animeres |
Præsens
| jeg | animeres |
| du | animeres |
| han / hun / den / det | animeres |
| vi | animeres |
| I | animeres |
| de | animeres |
Præteritum
| jeg | animeredes |
| du | animeredes |
| han / hun / den / det | animeredes |
| vi | animeredes |
| I | animeredes |
| de | animeredes |