Conjugation of angre
to regret, repent Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | angre |
Præsens
| jeg | angrer |
| du | angrer |
| han / hun / den / det | angrer |
| vi | angrer |
| I | angrer |
| de | angrer |
Præteritum
| jeg | angrede |
| du | angrede |
| han / hun / den / det | angrede |
| vi | angrede |
| I | angrede |
| de | angrede |
Perfektum
| — | har angret |
Imperativ
| — | angr |
Perfektum participium
| — | angret |
Præsens participium
| — | angrende |
Passiv
Infinitiv
| — | angres |
Præsens
| jeg | angres |
| du | angres |
| han / hun / den / det | angres |
| vi | angres |
| I | angres |
| de | angres |
Præteritum
| jeg | angredes |
| du | angredes |
| han / hun / den / det | angredes |
| vi | angredes |
| I | angredes |
| de | angredes |