Conjugation of afkorte
to abbreviate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | afkorte |
Præsens
| jeg | afkorter |
| du | afkorter |
| han / hun / den / det | afkorter |
| vi | afkorter |
| I | afkorter |
| de | afkorter |
Præteritum
| jeg | afkortede |
| du | afkortede |
| han / hun / den / det | afkortede |
| vi | afkortede |
| I | afkortede |
| de | afkortede |
Perfektum
| — | har afkortet |
Imperativ
| — | afkort |
Perfektum participium
| — | afkortet |
Præsens participium
| — | afkortende |
Passiv
Infinitiv
| — | afkortes |
Præsens
| jeg | afkortes |
| du | afkortes |
| han / hun / den / det | afkortes |
| vi | afkortes |
| I | afkortes |
| de | afkortes |
Præteritum
| jeg | afkortedes |
| du | afkortedes |
| han / hun / den / det | afkortedes |
| vi | afkortedes |
| I | afkortedes |
| de | afkortedes |