Conjugation of aflede
avleːˀðəto deflect, divert (to make something change its course) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | aflede |
Præsens
| jeg | leder |
| du | leder |
| han / hun / den / det | leder |
| vi | leder |
| I | leder |
| de | leder |
Præteritum
| jeg | ledte |
| du | ledte |
| han / hun / den / det | ledte |
| vi | ledte |
| I | ledte |
| de | ledte |
Imperativ
| — | led |
Perfektum participium
| — | afledt |
Præsens participium
| — | ledende |
Passiv
Infinitiv
| — | ledes |
Præsens
| jeg | ledes |
| du | ledes |
| han / hun / den / det | ledes |
| vi | ledes |
| I | ledes |
| de | ledes |
Præteritum
| jeg | ledtes |
| du | ledtes |
| han / hun / den / det | ledtes |
| vi | ledtes |
| I | ledtes |
| de | ledtes |