Conjugation of aflevere
[ˈɑʊ̯le̝ˌʋe̝ːˀɐ]To convey or hand over something. Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | aflevere |
Præsens
| jeg | afleverer |
| du | afleverer |
| han / hun / den / det | afleverer |
| vi | afleverer |
| I | afleverer |
| de | afleverer |
Præteritum
| jeg | afleverede |
| du | afleverede |
| han / hun / den / det | afleverede |
| vi | afleverede |
| I | afleverede |
| de | afleverede |
Perfektum
| — | har afleveret |
Imperativ
| — | aflever |
Perfektum participium
| — | afleveret |
Præsens participium
| — | afleverende |
Passiv
Infinitiv
| — | afleveres |
Præsens
| jeg | afleveres |
| du | afleveres |
| han / hun / den / det | afleveres |
| vi | afleveres |
| I | afleveres |
| de | afleveres |
Præteritum
| jeg | afleveredes |
| du | afleveredes |
| han / hun / den / det | afleveredes |
| vi | afleveredes |
| I | afleveredes |
| de | afleveredes |