Conjugation of afbetale
to pay off; pay in installments Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | afbetale |
Præsens
| jeg | afbetaler |
| du | afbetaler |
| han / hun / den / det | afbetaler |
| vi | afbetaler |
| I | afbetaler |
| de | afbetaler |
Præteritum
| jeg | afbetalte |
| du | afbetalte |
| han / hun / den / det | afbetalte |
| vi | afbetalte |
| I | afbetalte |
| de | afbetalte |
Perfektum
| — | har afbetalt |
Imperativ
| — | afbetal |
Perfektum participium
| — | afbetalt |
Præsens participium
| — | afbetalende |
Passiv
Infinitiv
| — | afbetales |
Præsens
| jeg | afbetales |
| du | afbetales |
| han / hun / den / det | afbetales |
| vi | afbetales |
| I | afbetales |
| de | afbetales |
Præteritum
| jeg | afbetaltes |
| du | afbetaltes |
| han / hun / den / det | afbetaltes |
| vi | afbetaltes |
| I | afbetaltes |
| de | afbetaltes |