Conjugation of afficere
to affect someone Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at afficere |
Præsens
| jeg | afficerer |
| du | afficerer |
| han / hun / den / det | afficerer |
| vi | afficerer |
| I | afficerer |
| de | afficerer |
Præteritum
| jeg | afficerede |
| du | afficerede |
| han / hun / den / det | afficerede |
| vi | afficerede |
| I | afficerede |
| de | afficerede |
Perfektum
| — | har afficeret |
Imperativ
| — | afficer |