Conjugation of acceptere
to recognize, validate, verify Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | acceptere |
Præsens
| jeg | acceptérer |
| du | acceptérer |
| han / hun / den / det | acceptérer |
| vi | acceptérer |
| I | acceptérer |
| de | acceptérer |
Præteritum
| jeg | accepterede |
| du | accepterede |
| han / hun / den / det | accepterede |
| vi | accepterede |
| I | accepterede |
| de | accepterede |
Perfektum
| — | har accepteret |
Imperativ
| — | acceptér |
Perfektum participium
| — | accepteret |
Præsens participium
| — | acceptérende |
Passiv
Infinitiv
| — | acceptéres |
Præsens
| jeg | acceptéres |
| du | acceptéres |
| han / hun / den / det | acceptéres |
| vi | acceptéres |
| I | acceptéres |
| de | acceptéres |