Conjugation of uppgå
to join, to merge (into) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | uppgå |
Presens
| jag | uppgår |
| du | uppgår |
| han / hon / den / det | uppgår |
| vi | uppgår |
| ni | uppgår |
| de | uppgår |
Preteritum
| jag | uppgick |
| du | uppgick |
| han / hon / den / det | uppgick |
| vi | uppgick |
| ni | uppgick |
| de | uppgick |
Supinum
| jag | uppgått |
| du | uppgått |
| han / hon / den / det | uppgått |
| vi | uppgått |
| ni | uppgått |
| de | uppgått |
Imperativ
| — | uppgå |