Conjugation of undgå
to evade, to escape Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | undgå |
Presens
| jag | undgår |
| du | undgår |
| han / hon / den / det | undgår |
| vi | undgår |
| ni | undgår |
| de | undgår |
Preteritum
| jag | undgick |
| du | undgick |
| han / hon / den / det | undgick |
| vi | undgick |
| ni | undgick |
| de | undgick |
Supinum
| jag | undgått |
| du | undgått |
| han / hon / den / det | undgått |
| vi | undgått |
| ni | undgått |
| de | undgått |
Imperativ
| — | undgå |