Conjugation of spricka
to crack, to fracture, to split; to break apart under pressure Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | spricka |
Presens
| jag | spricker |
| du | spricker |
| han / hon / den / det | spricker |
| vi | spricker |
| ni | spricker |
| de | spricker |
Preteritum
| jag | sprack |
| du | sprack |
| han / hon / den / det | sprack |
| vi | sprack |
| ni | sprack |
| de | sprack |
Supinum
| jag | spruckit |
| du | spruckit |
| han / hon / den / det | spruckit |
| vi | spruckit |
| ni | spruckit |
| de | spruckit |
Imperativ
| — | sprick |