Conjugation of sprida
/ˈspriːˌda/to distribute, to spread, to disseminate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | sprida |
Presens
| jag | sprider |
| du | sprider |
| han / hon / den / det | sprider |
| vi | sprider |
| ni | sprider |
| de | sprider |
Preteritum
| jag | spred |
| du | spred |
| han / hon / den / det | spred |
| vi | spred |
| ni | spred |
| de | spred |
Supinum
| jag | spridit |
| du | spridit |
| han / hon / den / det | spridit |
| vi | spridit |
| ni | spridit |
| de | spridit |
Imperativ
| — | sprid |
Passiv
Infinitiv
| — | spridas |
Presens
| jag | sprids |
| du | sprids |
| han / hon / den / det | sprids |
| vi | sprids |
| ni | sprids |
| de | sprids |
Preteritum
| jag | spreds |
| du | spreds |
| han / hon / den / det | spreds |
| vi | spreds |
| ni | spreds |
| de | spreds |
Supinum
| jag | spridits |
| du | spridits |
| han / hon / den / det | spridits |
| vi | spridits |
| ni | spridits |
| de | spridits |