Conjugation of omkomma
to die, perish, be killed (in an accident or disaster) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | omkomma |
Presens
| jag | omkommer |
| du | omkommer |
| han / hon / den / det | omkommer |
| vi | omkommer |
| ni | omkommer |
| de | omkommer |
Preteritum
| jag | omkom |
| du | omkom |
| han / hon / den / det | omkom |
| vi | omkom |
| ni | omkom |
| de | omkom |
Supinum
| jag | omkommit |
| du | omkommit |
| han / hon / den / det | omkommit |
| vi | omkommit |
| ni | omkommit |
| de | omkommit |
Imperativ
| — | omkom |