Conjugation of gifta
to marry (followed by med) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | gifta |
Presens
| jag | gifter |
| du | gifter |
| han / hon / den / det | gifter |
| vi | gifter |
| ni | gifter |
| de | gifter |
Preteritum
| jag | gifte |
| du | gifte |
| han / hon / den / det | gifte |
| vi | gifte |
| ni | gifte |
| de | gifte |
Supinum
| jag | gift |
| du | gift |
| han / hon / den / det | gift |
| vi | gift |
| ni | gift |
| de | gift |
Imperativ
| — | gift |
Passiv
Infinitiv
| — | giftas |
Presens
| jag | gifts |
| du | gifts |
| han / hon / den / det | gifts |
| vi | gifts |
| ni | gifts |
| de | gifts |
Preteritum
| jag | giftes |
| du | giftes |
| han / hon / den / det | giftes |
| vi | giftes |
| ni | giftes |
| de | giftes |
Supinum
| jag | gifts |
| du | gifts |
| han / hon / den / det | gifts |
| vi | gifts |
| ni | gifts |
| de | gifts |