Conjugation of gå med
to join Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | gå med |
Presens
| jag | går med |
| du | går med |
| han / hon / den / det | går med |
| vi | går med |
| ni | går med |
| de | går med |
Preteritum
| jag | gick med |
| du | gick med |
| han / hon / den / det | gick med |
| vi | gick med |
| ni | gick med |
| de | gick med |
Supinum
| jag | gått med |
| du | gått med |
| han / hon / den / det | gått med |
| vi | gått med |
| ni | gått med |
| de | gått med |
Imperativ
| — | gå med |
Passiv
Infinitiv
| — | gås med |
Presens
| jag | gås med |
| du | gås med |
| han / hon / den / det | gås med |
| vi | gås med |
| ni | gås med |
| de | gås med |
Preteritum
| jag | gicks med |
| du | gicks med |
| han / hon / den / det | gicks med |
| vi | gicks med |
| ni | gicks med |
| de | gicks med |
Supinum
| jag | gåtts med |
| du | gåtts med |
| han / hon / den / det | gåtts med |
| vi | gåtts med |
| ni | gåtts med |
| de | gåtts med |